Vores rejse
Fra stuen i Aarhus til lageret på Mors
Før sommeren 2023
Idéfasen
Vi nørder materialer, finder leverandører og tester prototyper i familien. Missionen er enkel: få hverdagen med små børn til at glide lidt lettere - uden at gå på kompromis med sikkerhed, funktion og pris.
Det lærte vi: Færre, bedre produkter slår et kæmpe sortiment.
16. juli 2023
Første “store” ordre
Det var vildt! Produkterne lander i vores lejlighed i Aarhus. Vi kan ikke have kasserne stående i stuen, så vi laver en lille pluk-og-pak-station i kælderrummet.
Følelse: Adrenalin, kaos og kæmpe begejstring - nu var det ægte.
Det lærte vi: Et godt pakkeflow og tydelige processer gør hele forskellen.
Forår 2024
Fokus og forfinelse
Sortimentet bliver skarpere, og vores eget private label begynder for alvor at tage form – bl.a. Den Ultimative Babypakke med Spisesæt, Frugtsut og Bidelegetøj.
Det lærte vi: Hverdagsnære billeder og små videoer hjælper forældre med at vælge rigtigt.
18. juli 2024
Vi flytter lageret til Mors
Pladsen i kælderen er brugt op. Vi rykker lageret til Nykøbing Mors og lejer os ind i lokaler i min fars virksomhed.
Det er mig på billedet, der pakker ordrer – men min far fortjener æren for hver dag at være lagermand og sikre, at ordrer går af sted til tiden.
Det lærte vi: Rigtige rammer giver ro - og plads til at vokse.
I dag
Ro, plads og rødder
Lageret på Mors er stadig vores base. Der er god plads, bedre systemer og en stolt forbindelse til der, hvor jeg er vokset op. Vi sender hver dag pakker ud til hele landet – med pæne, praktiske produkter til en god pris, pakket med omhu.
Vores værdier
Tak fordi du følger med
Vi er et lille, dedikeret team med store ambitioner og stærke rødder på Mors. Har du spørgsmål, idéer eller ønsker, hører vi meget gerne fra dig – din feedback hjælper os med at gøre ScandiKids endnu bedre. 💛